Bemærk ny affaldsordning

Bemærk ny affaldsordning

Ny affaldsordning og affaldsbeholder ved dit sommerhus
Af Bent Guldberg

 

Vi har d.d. udsendt følgende nyhedsbrev til alle vore husejere, har du af en eller anden grund ikke modtaget den, kan du læse hele mailen ved at klikke hér.

For fremtidige vigtige husejermails: venligst send mig en mail med navn, hus adresse og hus id, på Bent@westerland.dk 

Udsnit af nyhedsbrevet:
Den 1. november 2020 træder den nye affaldsordning i kraft her i Ringkøbing-Skjern kommune, også ude ved sommerhusene. Den gamle affaldsbeholder tømmes for sidste gang ved udgangen af oktober og en renovationsmedarbejder sætter en seddel på containeren, der på dansk, tysk og engelsk forklarer, at den ikke længere må benyttes, men at man skal tage den nye beholder i brug. 

Benytter I stadig den gamle efter 1/11 2020, vil den ikke blive tømt. 

Med den nye ordning skal madaffaldet sorteres fra restaffaldet, så madaffaldet i stedet for at blive brændt, bliver brugt i produktionen af biogas.

Vi gør opmærksom på, at det er dig, der har ansvaret for at fjerne den gamle beholder fra huset.

Skraldespand til madaffald i køkkenet

Det er husejerens eget ansvar, hvordan affaldssorteringen i køkkenet organiseres. Vi har fundet et spændende udvalg af løsninger til dit hus, som du kan se ved at klikke hér.